Rottespærre til kloak kan forebygge mod rotter

Rotter kan udrette stor skade på både din kloak og resten af dit hjem, hvis først de får adgang dertil. Derfor er det altid godt at kunne identificere rotteproblemer tidligt eller helt forebygge dem. I dette blogindlæg gennemgår vi de typiske tegn på rotter i kloakken, og hvordan en rottespærre til kloak kan hjælpe med at holde rotterne ude.

Indholdsfortegnelse

Tegn på rotter i din kloak

Det er ikke altid lige let at identificere et rotteproblem. Men rotter efterlader alligevel en del tegn på deres tilstedeværelse, som du kan holde øje med. 5 af de mest oplagte ting at holde udkig efter er:

  • Lugt: En gennemtrængende, ubehagelig lugt, der ofte er sammenlignelig med kloak eller svinestald, kan være tegn på, at der opholder sig rotter i rør eller omkring kloakbrønde.
  • Ekskrementer: Rotteekskrementer er små, mørke og aflange i en størrelse på 1-2 cm. De kan ligge langs vægge, i skabe nær madvarer, ved kloakudløb eller i kældre.
  • Huller i jorden: Små huller nær bygninger, ved sokler eller omkring kloakdæksler kan være rotteudgange.
  • Synkende fliser eller asfalt: Hvis du oplever at fliser eller asfalt begynder at synke eller give efter, kan det skyldes underjordiske rottegange, hvor jorden gradvist er blevet undermineret.
  • Lyde fra vægge eller gulve: Skraben, puslen eller kradsende lyde om aftenen eller natten kan indikere, at rotter bevæger sig rundt i kloakrør eller hulrum i bygningen.

Identificer rotteproblemer med TV-inspektion

Hvis du oplever tegn på rotter i kloakken, så er det en god idé at få en autoriseret kloakmester ud og besigtige problemet. Med en TV-inspektion kan de sende et kamera ned i kloakken og identificere rotteproblemer, huller og brud i kloakken, som kan gøre rotternes adgang nemmere. 

Hvis der er rotter, skal kommunen kontaktes, da det er deres ansvar at sende en skadedyrsbekæmper og bekæmpe problemet. Eventuelle fejl og mangler i kloakken, der har ført til problemet, er dog dit ansvar at udbedre. Derfor er det også en god idé, at sikre din kloak mod rotter, allerede inden problemet opstår. Det kan du eksempelvis gøre effektivt med en rottespærre.

Hvordan virker en rottespærre?

En rottespærre er en effektiv anordning, der tillader spildevand at løbe ud af dit rørsystem, men lukker for adgangen for eksempelvis rotter den modsatte vej. Det fungerer ved, at to klapper i anordningen åbner, når vandet skal ud, men lukker hurtigt igen, så rotterne ikke kan trænge ind ad den vej. En rottespærre er typisk lavet i rustfrit stål, der både har lang holdbarhed i et kloakmiljø og er et materiale, som rotter ikke kan gnave sig igennem.

En rottespærre skal installeres af en autoriseret kloakmester

Det er vigtigt at vide, at du ikke må opsætte en rottespærre selv. Som med de fleste andre installationer og reparationer til kloakker, skal installationen foretages af en autoriseret kloakmester.

Hos Entreprenørfirmaet Hammerich har vi stor erfaring med at installere rottespærre, og kan hjælpe dig med korrekt og sikker rottesikring af din kloak. Du kan kontakte os ved at ringe på telefon 31 68 60 68 eller via mail på kontakt@murerhammerich.dk. Alternativt kan du også udfylde kontaktformularen på vores hjemmeside. Så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Se seneste indlæg